Malt AIR Kunsttryk “Red Herring" af Mahbub Jokhio
Malt AIR Kunsttryk “Red Herring" af Mahbub Jokhio
Red Herring fortæller en historie, der er håndgribelig og nærmest taktil. Kunsttrykket kan på traditionel vis hænges på væggen eller foldes til en klassisk papirbåd efter det geometriske mønster, der ses på plakaten. Den påtrykte tekst er et citat fra et berømt Sindhi-digt, der fortæller om havet og om tiden, der er ved at løbe ud. Plakaten er trykt på begge sider, hvilket kommer til syne, idet den foldes til en båd.
OM KUNSTNEREN:
Pakistanske Mahbub Jokhio (f. 1992) bor og arbejder i Sindh i Pakistan. Han inkorporerer ofte ironi, sort humor og selvrefererende kritik i hans visuelle undersøgelser, der har til formål at lokalisere og afkode billedets evne til at mediere virkeligheden. Jokhio laver ofte små justeringer og manipulationer i vanlige konventioner for at forandre vores syn på og opfattelse af verden. Generelt er Johkhios kunstpraksis alsidig og varieret, både stilistisk og indholdsmæssigt, men han har en særlig interesse i klimaforandringernes effekt på havet – både under og over havoverfladen.
OM MALT AIR:
Fra november 2021 – februar 2022 var kunstneren resident i Malt AIR, der er en international kunstnerresidens beliggende på Maltfabrikken. Malt AIR drives på daværende tidspunkt i et samarbejde mellem KUNSTHAL AARHUS, Statens Værksteder for Kunst og Maltfabrikken. Malt AIR er støttet af Statens Kunstfond. Se mere på: http://www.maltair.dk/
Størrelse: 70x100cm.
Plakaten sælges uden ramme